DSFP er et fagligt forum for filosoffer og fagfolk af beslægtede
professioner, som har interesse i at udvikle, diskutere og benytte den
filosofiske praksis i deres fag og deres arbejde.
Dansk Selskab for Filosofisk Praksis blev stiftet d. 16.september 2002 i
København.
Bestyrelse
Selskabets bestyrelse består af
følgende privatpersoner:
Finn Thorbjørn
Hansen (ph.d., cand.mag.): Lektor, Institut for Didaktik, Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Forfatter til flere
bøger om eksistenspædagogik og filosofisk vejledning og stor
bidragsyder til antologier og tidsskrifter. Formand for Selskabet,
2002-2010. Læs mere på
www.detfilosofiskeliv.dk
Jeanette Bresson Ladegaard Knox
(mag.art., cand.mag., videreuddannet i filosofisk praksis samt
certificeret sokratisk facilitator, Norsk selskap for filosofisk
praksis): Konsulent og ekstern lektor på DIS, tilknyttet Københavns
Universitet, på Professionshøjskolen UCC, København og på St. Olaf
College, USA. Klinisk etiker på Rigshospitalets
Neonatalklinik. Forfatter til flere bøger. Formand for Selskabet
siden 2011. Læs mere på
www.focusphilosophicum.dk.
Marie Lund (cand. mag. og videreuddannet til filosofisk praktiker hos
Norsk selskap for filosofisk praksis): Privatpraktiserende filosof og
foredragsholder. Webansvarlig for Selskabet. Læs mere på
www.samtalefilosoffen.dk.
Christian T. Lystbæk (ph.d.-studerende, cand.mag.): lektor på Handels-
og Ingeniørskolen, det samfundsvidenskabelige fakultet, Århus
Universitet. ICF-certificeret coach fra ICF (den internationale
coaching sammenslutning) og bestyrelsesmedlem i EMCC-DK (den danske
afdeling af The European Mentoring and Coaching Counsil). Er ved at
færdiggøre ph.d. afhandling om filosofi og kollegial
coaching.
Henrik
Klindt-Jensen (ph.d., mag.art.): Tilknyttet Institut for filosofi
og idehistorie, Aarhus Universitet.
Merete Sørensen (mag.art. og cand.mag.): Privatpraktiserende filosof
og foredragsholder. Sekretær i Selskabet.
Bestyrelsen har tidligere også bestået af professor Ole Fogh Kirkeby
(Handelshøjskolen i København), lektor Regner Birkelund (Aarhus
Universitet), centerleder cand.mag. Willy Aastrup,
cand.phil. Sebastian Zinglersen, cand.mag i filosofi Cecilie Eriksen
og cand.mag. og ph.d. Kim Gørtz (daglig leder af Center for Erhvervs- og
ledelsesfilosofi, Copenhagen Coaching Center).
Målsætninger og aktiviteter
DSFPs formål er
at skabe et både forskningsmæssigt som uddannelsesmæssigt udviklingssted for
Filosofisk Praksis i Danmark gennem foredrag, studiekredse, kursusaktiviteter og
andre aktiviteter, der kan fremme forståelsen og interessen for, hvad filosofisk
praksis er. En væsentlig målsætning er efteruddannelse og certificering af
filosofiske praktikere.
Organisationsform:
DSFP er bygget op over fire hovedområder inden for Filosofisk
Praksis:
Uddannelsesområdet,
Social- og
sundhedsområdet,
Erhvervs- og organisationsudvikling og
Privat praksis.
Til hvert område er knyttet en
kontaktperson. Disse er:
Finn Thorbjørn Hansen for
uddannelsesområdet
Jeanette Ladegaard Knox for social-
og sundhedsområdet
[P.t. ikke besat: erhvervslivet]
Marie Lund for privat
praksis
Vedtægter
Vedtægter for Dansk Selskab for Filosofisk vejledning og
Praksis (DSFP)
Vedtaget den 16. september 2002
§1. Navn og hjemsted.
Selskabets navn er Dansk Selskab
for Filosofisk Praksis, forkortet DSFP.
Selskabets adresse skal være i Århus.
§2 a. Formål
Selskabets formål er at agere
agora for den filosofiske praksis. Dette sker ved at fremme, udvikle og oplyse
om filosofisk vejledning og praksis, både overfor de filosofiske praktikere, for
offentligheden og for interesserede i dette område. Selskabets aktiviteter er
udvikling, forskning og information samt foredrag, studiekredse, undervisning og
andre aktiviteter, der generelt kan fremme en interesse og forståelse for
filosofisk praksis i Danmark. Det er endvidere selskabets mål at certificere
dets medlemmer.
Selskabets aktiviteter og ekspertise i Filosofisk Praksis er
emnemæssigt struktureret i følgende tre område 1) uddannelsesområdet, 2) social-
og sundhedsområdet og 3) erhvervs- og organisationsudvikling.
§2 b. Selskabets kapital og drift
Juridisk
set har DSPF status af at være en almennyttig forening, hvis finansiering sker
gennem medlemsbidrag, frivillige bidrag, tilskud fra fonde og offentlige
myndigheder samt eventuelle indtægter ved arbejde udført i selskabets navn og i
overensstemmelse med selskabets formål.
Eventuel overskud i selskabet skal anvendes til opfyldelse af
selskabets formål. Selskabet er dog berettiget til at foretage rimelige
henlæggelser til konsolidering. af en evt. formue.
§ 6. Etiske retningslinjer.
Selskabets
etiske retningslinjer for udøvelse af filosofisk praksis skal følges af alle
medlemmer og komiteens medlemmer.
§4 a. Medlemmer
Som medlemmer af selskabet
kan optages private og offentlige virksomheder samt privatpersoner. For at blive
medlem af selska-bet, indbetales et af selskabet fastsat årligt bidrag.
Medlemmer kan dog indbetale højere bidrag end minimumsbidraget. Hvis et medlem
ikke indbetaler det årlige bidrag til selskabet, ophører edlemsskabet.
Et
medlem kan genindtræde i selskabet ved at indbetale det af selskabet fastlagte
årlige bidrag.
§ 4b. Medlemsformer
Selskabet optager 3
slags medlemmer, certificerede medlemmer og associerede medlemmer og
støttemedlemmer.
For at blive optaget som certificeret
medlem forudsættes mindst en Master- eller Kandidatuddannelse i
filosofi, idehistorie eller pædagogisk filosofi fra et af komiteen anerkendt
universitet, samt erfaring med og træneruddannelse i filosofisk vejledning
og/eller sokratisk dialoggruppe i tilknytning til selskabets
uddannelses-virksomhed eller uddannelser i udlandet, der er godkendt af
komiteen.
Det er muligt at søge dispensation fra de normale
optagelses-kriterier. Optagelseskomiteen vil på baggrund af ansøgerens bag-grund
og virke foretage en vurdering af hver enkelt dispensationsansøger.
Associeret medlemskab kræver normalt en bacheloruddannelse
indenfor den humanistiske videnskabstradition eller organisationsrådgivning,
samt en træneruddannelse i filosofisk vejledning og/eller sokratisk dialoggruppe
i tilknytning til Selskabets uddannelsesvirksomhed eller uddannelser i udlandet,
der er godkendt af komiteen.
Støttemedlem gælder
alle interesserede - private personer såvel som private og offentlige
virksomheder - der ønsker at støtte selskabets formål og gennem selskabets
foredragsrækker, studiekredse og nyhedsbrev at blive informeret om selskabets
aktiviteter og deltage i det faglige forum.
§5.a Komiteen
Selskabets højeste organ er
komiteen, der består af en styringsgruppe på otte personer. Disse varetager over
en opstartsperiode fra dato for stiftelsen og to år frem de nødvendige
funktioner i opbyggelsen af selskabet. Komiteen konstituerer sig selv på det
først kommende møde i komiteen
Efter disse to år er selskabets højeste
organ årsmødet, der vil blive beslutningsdygtigt i alle sager vedrørende
selskabets drift og virke, herunder etiske retningslinier og økonomi. Enhver
beslutning kræver flertal fra de til ethvert møde fremmødte deltagere, der er
fra komiteen eller fra et certificeret medlem.
Kommiteen vælges for to
år ad gangen på årsmødet fra september måned 2004. Selskabets daglige ledelse
varatages af komiteen.
Komiteen påser, at selskabet drives i overensstemmelse
med dens formål. Komiteen har ansvaret for selskabets økonomi og udarbejder
forslag til budget samt regnskab. Formanden skal sørge for, at der føres
protokol over komiteens beslutninger. Protokollen skal efter hvert komitémøde
underskrives af alle tilstedeværende medlemmer.
Komiteen træffer sine afgørelser ved simpelt stemmeflertal.
I bestyrelsen kan formandens stemme være udslagsgivende i tilfælde af
stemmelighed. Komiteen er beslutningsdygtig, når mindst alvdelen af medlemmerne
er til stede. Komiteen fastsætter selv sin forret-ningsorden.
§ 5b. Procedure for årsmødet
Efter to år fra
stiftelsen af Selskabet vil der blive indkaldt til selskabets første årsmøde,
hvor følgende punkter vil blive behandlet:
a. Komiteens beretning
b.
Aflæggelse af regnskab
c. Budget for næste år
d. Valg af komite for det
følgende år.
e. Eventuelt.
Der kan efter to år fra dato for selskabets stiftelse indkaldes
til ekstraordinært årsmøde, såfremt 1/3 af alle certificerede medlemmer,
inklusiv komiteens medlemmer skrifligt kræver dette. Der gælder samme
demokratiske og tidsmæssige formalia ved et ekstraordinært årsmøde som ved det
ordinære årsmøde.
§6. Sekretariatet.
Komiteen træffer
beslutning til selskabets sekretariat.
Sekretariatet refererer til formanden.
Komiteen kan tilknytte en eller flere konsulenter til at rådgive sig med hensyn
til gennemførelsen af selskabets formål.
§ 7. Tegning og hæftelse.
Selskabet tegnes
af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem eller af næstformanden i
forening med et bestyrelsesmedlem.
Der kan meddeles prokura. For de
forpligtelser, der påhviler selskabet, hæftes alene med den til enhver tid
værende formue i selskabet.
§ 8. Regnskabet.
Selskabets regnskabsår
følger kalenderåret. Det første regnskabsår går dog fra selskabets stiftelse til
udgangen af det kalenderår, hvori stiftelsen fandt sted. Regnskabet skal
underskrives af samtlige komitemedlemmer før det forelægges på årsmødet.
Regnskabet revideres af den på årsmødet valgte revisor.
§ 9. Ophør.
Selskabet opløses, hvis 2/3
flertal af deltagerne i komiteen på to hinanden følgende møder med mindst 14
dages mellemrum træffer beslutning herom. To år efter stiftelsen af selskabet
kan selskabet kun opløses, hvis 2/3 flertal af deltagerne på årsmødet på to af
hinanden følgende møder med mindst 14 dages mellemrum træffer beslutning herom.
Selskabets formue skal ved ophør anvendes i overensstemmelse med
selskabets formål. Er det ikke muligt vil formuen gå til et udvalgt
søsterselskab.
§ 10. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer
kræver, at 2/3 af komiteen (fra stiftelse og to år frem - og derefter årsmødet)
stemmer herfor.
Vedtaget på stiftende møde den 16. september 2002
Etik
Etiske retningslinjer for Dansk Selskab for Filosofisk
Praksis
1. Den filosofiske praktiker ser det som sit højeste mål at
danne optimale forhold for skabelsen af en filosoferende samtale, hvor den
filosofiske praktiker og den besøgende bringes ud i et undersøgende fællsskab”
over tilværelsens grundlæggende spørgsmål, og hvor intet som udgangspunkt tages
for givet, men kritisk vil blive undersøgt.
2. Den filosofiske praktiker skal opretholde den højeste grad af
respekt overfor samtalepartnernes velfærd, integritet, værdighed og autonomi.
Dette skal gælde uafhængig af tro, etnisk tilhørsforhold, køn, overbevisning,
meninger og verdensanskuelse.
3. Den filosofiske praktiker skal opmuntre til samtalepartnernes
engagement, rationalitet, selvansvar og autonomi gennem det at filosofere. Den
filosofiske praktiker må ikke benytte metoder eller teknikker, som truer
samtalepartnerens autonomi, og skal undgå at diktere svar på samtalepartnernes
spørgsmål, problemstillinger, valgsituationer eller andre relevante sagsforhold.
Den filosofiske praktiker skal således være bevidst om forskellen mellem
filosofisk praksis og terapi, rådgivning eller kundskabsformidling.
4. Når en person opsøger den filosofiske praktiker med
sagsforhold, der åbenlyst bærer præg af patologisk art, og som den filosofiske
praktiker ikke ser sig i stand til at føre samtaler om, bør denne henvise til
mere kvalificeret hjælp.
5. På opfordring forpligter den filosofiske praktiker sig til at
give korrekt information med hensyn til egne kvalifikationer.
6. Den filosofiske praktiker har tavshedspligt angående
oplysninger af privat karakter som samtalepartnernes måtte give. Undtaget fra
dette er aktuelle nødsituationer, hvor samtalepartnerens eller andres sikkerhed
er alvorlig truet. I forbindelse med forskning, undervisning eller publicering
af artikler, kan materiale indhentet under samtalerne offentliggøres under
forudsætning af, at den filosofiske praktiker forpligter sig på at anonymisere
materialet således, at samtalepartnerne ikke kan identificeres.
7. Den filosofiske praktiker skal undgå private forhold til
samtale-partnerne og sørge for at forholdet holdes på et professionelt plan.
8. En filosofisk praktiker, som bryder disse etiske
retningslinjer, skal øjeblikkeligt tage initiativ til at sørge for at bruddene
ophører.
